Undgå fremtidige skader med den rette type fundament
Hos LP Entreprenør & Anlæg har vi mange års erfaring med at støbning af fundament. Vi kan hjælpe med din opgave, uanset om det er til den private bolig eller større byggerier. Vi opfører fundamenter til både hus, sommerhus og erhvervslokaler. Fra vores adresse i Maribo kører vi ud til kunder på hele Lolland-Falster samt i Næstved og det øvrige Sydsjælland.
Alt inden for støbning og opbygning af fundament
Fundamentet er husets måske allervigtigste bestanddel. Det skyldes, at alle husets bærende konstruktioner hviler på fundamentet. Det er derfor fundamentet, der skal sørge for at bære hele vægten. Hvis ikke fundamentet er i orden, kan der opstå revner i husets ydervægge og i soklen.
For at være på forkant og undgå fremtidige skader, er det derfor vigtigt at den støbning af fundament, der udføres, er af den helt rigtige type. Samtidig skal fundamentet støbes i god kvalitet. Vi sørger for at støbe et ordentligt fundament, så din ejendom får det bedste udgangspunkt.
Afhængigt at den konkrete opgave, kan det være nødvendigt at støbe forskellige typer fundamenter. Det skyldes, at det underlag, fundamentet skal støbes på, kan være forskelligt fra sted til sted.